HVILKE HISTORIER FORTÆLLER

I OM JERES ARBEJDE?

SAMTALEKORT TIL WORKSHOPS, TEAMBUILDING M. M


Historier binder os sammen og har gjort det, lige siden vi sad om lejrbålet.

I virksomheder er det også de historier, vi fortæller om os selv og om vores arbejde, som binder os sammen og fortæller, hvem vi er - hver især og sammen.


Working Stories er et samtaleredskab, der sætter gang i samtaler om arbejde, ledelse, samarbejde og virksomhedskultur.

Kortene i Working Stories kickstarter kollegakendskab og kommunikation og bidrager til at skabe en fælles fortælling om arbejdspladsen.


Kortene kan bruges til fx teambuilding og netværk og som opvarmning til personaledage eller workshops.

Og de fungerer, uanset om alle kender hinanden i forvejen, alle er nye på pinden, eller hvis der er startet nye medarbejdere, som skal integreres i et allerede eksisterende fællesskab.

Kortene bruges som afsæt for en fælles samtale og er designet, så de lægger op til at være personlig uden at være privat. Hver medarbejder trækker helt enkelt et samtalekort og fortæller derefter en historie, som kortet giver dem associationer til.


Efter en runde Working Stories – eller tre – vil deltagerne kende hinanden bedre, og deres individuelle historier vil blive en del af virksomhedens eller gruppens større fortælling.

Det styrker sammenholdet og giver fælles retning for fremtidigt arbejde og samarbejde.